søndag den 11. juli 2010

Weekend og billeder

Nye billeder er i de næste 2 indlæg nedenfor :-)

Hold da op nogle dage det har været – alt for varmt til at være ude…

Vi måtte sætte ekstra parasol op i hvalpehaven for at det var tåleligt at opholde sig udendørs.

Hvalpene og de voksne var dog klogere end os – de holdt sig indendørs hvor det var klart mere køligt !!

Jeannette kom på besøg lørdag formiddag og skulle naturligvis kigge hvalpe og eftersom hvalpene havde besluttet sig for at opholde sig i entreen i ”hundehuset” så måtte vi indrette os efter det. Parasollen godt placeret – 2 stole under og med direkte kig i entreen – så kunne de lege og slås og vi kunne følge med alligevel :-)

Lørdag fik hvalpene også lejlighed til at stifte bekendtskab med børn – hele 3 af slagsen! Silas har været her en enkelt gang – men det er jo så vigtigt at de ad mange omgange lærer at møde mennesker i alle aldre..
Filip kom fredag og underholdt hvalpe om aftenen. Olivia kom lørdag formiddag og tilbragte 1,5 time sammen med dem og om eftermiddagen Jan og Bentes barnebarn på et par år som også vandrede rundt blandt en flok meget nysgerrige hundehvalpe :-)

På grund af varmen kørte René og Filip til Helsingør for at indkøbe et badebassin til hundene – en Mariehøne af plast blev det til :-) lidt høje kanter endnu men det forhindrer ikke hvalpene i at forsøge at komme op……

Nedenfor lidt billeder fra weekenden – og et af Kactus i ”Mariehønen” sneg sig ind også :-)

Til aften hvor det bliver lidt mere køligt skal hvalpene stifte bekendtskab med kødben for første gang – det glæder jeg mig til at opleve....

Fortsat god søndag…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar