søndag den 31. oktober 2010

Oktober - en begivenhedsrig måned...

.. som skrevet sidst så var oktober 2010 der hvor jeg kunne se tilbage på 20 år med Bouviers...

Herudover har der været en lang række aktiviteter den sidste måned - og jeg har haft alt for travlt til at få det hele skrevet som det er sket. Så dette må være månedens opsamling :-)

Carsten, Mik og Dali har været på udstilling i Sverige igen og rendte med titlen Blekingemester!! Sådan skal det gøres - og nu hvor de også har sommerresidens i Blekinge så er det vel meget passende! Stort tillykke!

Elvis som er fast bosiddende i Sverige hos Anna og Michel har fået røntgenfotograferet hofter og albuer og det officielle resultat fra SKK er: HD: B og AD: 0. Et rigtig flot resultat som vi er meget glade for. Elvis er det første Caia-barn der er blevet røntgenfotograferet...

Så er det også blevet til en KHKG udstilling i Strib hvor Excerno-bussen blev fyldt op med 3 stk. danske Bouviers udover de 2 svenske - Rocca og Raiza... Fifi og Fanta skulle debutere i udstillingsringen... hvilken debut.. Fifi kunne - som forventet - ikke holde 4 poter på gulvet i mere end 2 sekunder ad gangen hvilket gav en del udfordringer for dommeren at bedømme hende sådan helt efter bogen - det blev så ikke bedre da vi skulle løbe for der havde hun så afgjort travlt med alt andet end at vise sig pænt frem... Anna blev udstyret med Fanta i snoren og en helt anden performance så man fra damen her... Hun stod stille som en klippe med alle 4 ben solidt plantet på jorden og viste sig fra sin pæneste side - der var også en lille kommentar på kritikken om at hun var pænt fremvist - det var der sjovt nok ikke på Fifi's :-)
Begge tøser fik Særdels Lovende og Fanta fik æren at blive bedste baby og rundede sin første udstilling af med at blive BIS4 baby!
JJ var med og Anna viste ham frem - tak for det! selvom det gav visse udfordringer med Raiza efterfølgende.. så den løsning skal vist ikke afprøves igen.. JJ fik excellent og blev 3. bedste han.
Cudjo fik excellent, blev bedste han og BIM...

Måneden blev rundet af i går - lørdag - med at Cudjo og jeg endelig fandt "melodien" til prøver og bestod IPO1 med 70 på sporet, 85 i lydighed og 84 i bidearbejde med UDP (udpræget i mod, hårdhed og kampdrift)...
Særligt sporet har jo været sommerens store udfordringer så jeg var glad for bare at få prædikat bestået i denne disciplin.. Altid rart at der er noget at arbejde videre med :-)

Da han tidligere har erhvervet CACIB i både ind- og udland med de obligatoriske 1 år og 1 dag imellem - rent faktisk er der 1 år og 4 dage imellem hans tællende CACIB'er så blev han samtidig INTCH da han bestod sin IPO1.

Så nu er han nr. 3 i rækken af INTCH med brugsprøve og nr. 5 i rækken af Carmson's hunde med brugsprøver! Lidt stolt har man vel lov til at være!! og igen takke for Hazy's formidable egenskaber som mor og avlstæve!! og ikke mindst det avlsarbejde der har ligget til grund for hende....

fredag den 8. oktober 2010

6. oktober...

... en mærkedag!

Den 6. oktober 2010 var det præcist 20 år siden jeg fik min første Bouvier! Skovlyst Sonny Boy - "Hunden" som man kun får en gang i sit liv!
Det vil sige, at Hazy har sneget sig ind og står lige med Sonny...
2 fantastiske hunde med hver deres personlighed og karakter...

Ikke fordi de andre ikke har og har haft fantastiske personligheder og karakterer, men der er vist flere der kender til det at have "hunden" uden at man kan forklare hvorfor det lige præcist er den!

Sjovt også at tænke tilbage på den gang jeg hentede ham - det står stadig frisk i min erindring. Var fuldstændig blank på hvilken race og hvad det måtte bære med sig over tid at få en så fantastisk hund....
Nogen gange så falder ting bare i hak uden man egentlig tænker over det - og det må man sige det har gjort her..
Flere gange har jeg kigget efter andre racer som kunne være interessante at arbejde med, men hver gang så falder de til fordel for Bouvieren!!

Jeg har jo altid været en hundetosse, da jeg var barn trænede jeg med vores gamle collie og gik ture med ham selvom mine forældre ikke var vilde med det. Fik derefter en blandingshund som jeg overtog da mine forældre døde.. han var min tro følgesvend indtil jeg blev 17 og han måtte aflives.. Også han blev trænet og var med hos hestene osv. Altid med rundt alle steder.

Da han blev aflivet ville jeg ikke have hund igen - indtil Sonny skulle enten retur til kennelen eller til et nyt hjem. Efter ½ minuts betænkningstid gav jeg besked om at jeg nok skulle komme og hente ham! Så det var 6 måneder uden hund og siden da har huset været fyldt med Bouviers!

Det er bare at konstatere at Bouvieren er i mit hjerte og vil altid være det!

fredag den 1. oktober 2010

Hmmm...

... har været forfærdelig dårlig til at blogge her på det seneste!!!

Det er nu heller ikke fordi der er sket det helt vilde her de seneste par uger.

Københavnsvinderudstillingen i Ballerup hvor Cudjo fik knebet sig til et excellent som den eneste af hannerne og dermed blev han Københavnsvinder. Dommeren mente dog ikke han havde kvalitet til CACIB.. Anna's Rocca blev BIR og også Københavnsvinder - den eneste tæve med excellent..
Caia fik very good - helt ok - hun lignede en sort candyfloss i pelsen som ikke er helt i topkondition efter hvalpene... og så virker det som om at udstillinger hænger hende langt ud af halsen - hun står som udgangspunkt som en gyngehest og jeg føler jeg skal trække hende rundt i ringen!!! så hendes udstillingskarierre er nok ikke så forfærdelig lang endnu :-) og det behøver den jo sådan set heller ikke at være - hun har hvad hun skal bruge af titler både på den ene og anden måde!!!!

Og vi havde en hyggelig tur. Jeannette var her med alle hundene og Hera og Fifi fik leget en del... begge 2 er lige stædige og ingen af dem vil give sig... så indtil videre er de som 2 alen af 1 stykke.. lad os se hvor længe de bliver ved med det...

Har været en tur i Sverige for at hjælpe igang med at gå spor. Der er jo en del forskel på at gå spor i Sverige og DK... en rigtig hyggelig dag med dejlige hunde.. Og sjovt var det at se Anna's 2 tæver - halvsøstre til Fifi og Fanta... fuldstændig samme adfærd og energiniveau ikke at forglemme samme motivation og evner på spor!!!

Vil prøve at blive lidt bedre til at blogge her den næste tid... og også få lagt nogle nye billeder ind..

Hav en fortsat god aften :-)