tirsdag den 26. april 2011

En ny terrorist

er flyttet ind.. nærmere bestemt for 3,5 uger siden... En skøn lille sag af en Jack Russel Terrier ved navn Dorte-Martina Mama Mia... kaldet Mia i dagligdagen...

Introduktionen gik fint - vi tog 1 hund ad gangen og vupti så var hun i selskab med 6 stk bouviers som synes hun var sååå interessant. Altså det gik så over for Kactus' vedkommende relativt hurtigt, men de andre er "på"!!!
Jeg var spændt på at se hvordan det ville gå men allerede dag 2 så var hun klar til kamp og til at udfordre de store... tænkte at det nok ville være sådan at vi skulle frede de store fordi hun ville lege.. men nej!!! Fifi har nu fjernet fokus fra Rene og er nu fuldt ud koncentreret om Mia.. hun kan bare ikke lade hende være.. der skal leges hele tiden!!!

I starten af april var vi på kursus på Møn med Ismael de Vos - Fifi og Cudjo var på og det gik rigtig godt.. fik nogle gode input til at arbejde videre med lydigheden med Fifi og noget finpudsning med Cudjo... også i C-arbejdet...

Spor er det også blevet til - dog ikke så meget som ønsket, men så længe det går fremad så er det jo ikke kvantiteten men kvaliteten der tæller!!

Her i påsken havde vi besøg af Raymond, Joyce og Jessie fra Holland... Raymond skulle figurere for et par hunde eller 12 torsdag til lørdag... Der blev arbejdet for føden skal jeg sige... Her havde jeg igen Fifi og Cudjo på banen og jeg kan fortælle at efter 3 dage med intens træning og både lydighed og 2 x C-arbejde dagligt så lykkedes det at køre den unge dame træt!!!
Fanta var kun på den første dag - ville ikke lige presse hende ud i en hel masse hun er i sin første løbetid og er højløbsk i disse dage.. så jeg skal hilse og sige at der er lyd i de kære hanhunde!!!

Men det jo ikke skidt uden også at være godt for noget! Kactus har i dag fået besøg af sin date "Sarah" (D'evasives Emiliana)fra Norge og vi håber der kommer nogle hvalpe ud af det besøg... De skal på date et par gange mere i denne uge :-)

Ellers nyder vi at foråret for alvor er kommet og at der kun er et par dage til at det hele står i hvidt!! Elsker når alle træerne springer ud og duften af forår er i luften!!