tirsdag den 27. juli 2010

Som tiden går

og det er ikke til at forstå at hvalpene bliver 8 uger på lørdag!
Det er gået alt for hurtigt - og det gør det hver gang...

Der er dog ingen tvivl om at hvalpene snart er klar til at flytte ud i deres nye flok (familie)..
Hver dag er sker der en udvikling for dem - de bliver mere og mere selvstændige - søger nye udfordringer og skal opleve mere og mere...

Lørdag morgen var jeg lidt presset... jeg skulle lige ud på grunden med hunden og gå en morgenrunde. Caia stod med alle hvalpene der lige skulle have en morgentår fra deres mor (ja, de dier stadig hos hende).. og så gik jeg afsted med de andre... Da jeg kom ud fra "skovområdet" så var der hvalpe alle steder.. dog manglede jeg et par stykker... umiddelbart efter kom Caia ud fra skovområdet og efter noget tid kom der 2 hvalpe.. man bliver sådan lidt urolig - ikke at de kan komme ud for alle 9.000 m2 er indheget - men alligevel! Alle var nu inden for synsvidde men godt spredt over hele området :-)

Kactus er blevet mere og mere legeonkel - jeg tror faktisk han synes det er lidt hyggeligt at gå og nusse med hvalpene - og de må også godt kravle på ham.. dog bliver han lidt knotten når de kravler op til ham i hans kurv, men han bliver dog liggende alligevel.

Jeannette var her i weekenden for vi skulle teste hvalpene - og testen bekræftede mine observationer og alligevel blev jeg noget imponeret over deres resultater..
Vi fik bekræftet at alle hvalpe ligger relativt højt på skalaen - ingen af dem er tilbageholdende eller mutte eller ikke engagerede - alle er med og engagerede i hvad der sker og er meget sociale.. nogle udviser selvfølgelig mere dominans end andre og nogle giver lidt lettere op end andre når de finder ud af at de ikke kan bestemme :-)

Vi fik også gået lidt flere spor med nogle af dem - og de har altså nogle gode anlæg for dette også...

Deres aktivitetsniveau er stærkt tiltagende.. og der skal bare være fart over feltet hele tiden... Legen tager til og bliver mere og mere voldsom... de får nogle flipture og det er virkelig underholdende at se de små ræse rundt :-)
Vi har stillet et bur op i haven og det har de meget glæde af - de ligger i buret, og leger i og uden for buret. 2 af dem fik den ide at skulle slås på hver sin side af buret - 1 inde og 1 ude og så gik det på skift :-)

Den ene af hannerne har fundet ud af at det er sjovt at bade i vandskåle! så op i vandskålen og grave... typisk bouvierting at gøre...
Og det med at gå i skålene ligger til dem - i går havde jeg mit hyr med at få givet de voksne mad - for 3 af hvalpen mente helt klart at de også skulle spise med! og de voksne er jo så søde så de lader dem gøre det!

Senere i dag skal vi have dem alle klippet, klippet negle m.v. og så går turen til dyrlægen i morgen!

Mere nyt herfra i løbet af ugen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar