onsdag den 30. juni 2010

Tiden går...

og det blev så først i dag jeg fik tid til at lægge nye billeder på og skrive lidt mere..

Lørdag var første dag hvor hvalpene stiftede bekendtskab med mad - altså hvalpemad blendet med en god mix af A38 og fløde... som det plejer at være så var der mad over det hele - alle hvalpe var stort set smurt ind i mad - ikke så mærkeligt når man bader i det! og jeg havde også hvalpemad over det hele.. Det gik dog alligevel ret så hurtigt så havde alle fundet ud af hvad det gik ud på.. og som dagene er gået så er de blevet ret så dygtige til at spise :-)

Nysgerrige er de allerede og det er skønt at se. Allerede mandag tog jeg dem ud af hvalpegården og de gik umidelbart i gang med at undersøge den store verden.. Også Caia nyder at de kan få mad på "hendes" seng/pude.. man kan vel ligeså godt have det så behageligt som muligt....

Hvalpene er endnu ikke begyndt at vække mig om morgenen - eller også så er det fordi Caia har påtaget sig denne opgave! Hun vågner ved 04.15 og er så absolut af den opfattelse at så skal hele huset vågne... og hvalpene forholder sig helt roligt indtil man kommer ned og begynder at pusle om dem... Så jeg krydser fingre for at de fortsætter sådan....

For de er nu ret så livlige og aktive allerede.. og det er jo nærmest en gave at få lov til at se deres udvikling dag for dag - som de tiltager med at lege og udfordre hinanden og sig selv...

De har også mødt de andre hunde i huset... både Cudjo og Kactus synes de er søde - bare de kan styre hvornår der skal snuses!! Hazy holder sig lidt på afstand.. ikke at hun ikke kan lide hvalpe for guderne skal vide at hun har været en fantastisk mor til alle sine hvalpe og hun leger med Caias hvalpe fra sidste kuld og andre hvalpe hun møder... Og sidste år var hun også lege"onkel" for de små....

Hav en god aften :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar