lørdag den 26. juni 2010

Hvalpene 3 uger....

og så er der kommet gang i festen :-)

Jeg skal skynde mig at undskylde min manglende opdatering af bloggen - men der har været lidt meget fart på i denne uge... nu begynder der for alvor at ske ting og sager så jeg skal prøve at opdatere løbende og ikke kun en gang om ugen fremover..

I sidste weekend begyndte de at få øjne... og i takt med at de åbnede sig mere og mere kom der mere fut under poterne.
Mere og mere aktivitet og leg - det er altså sjovt at se så små hvalpe tumle rundt i kassen og forsøge sig med forskelligt...

Hørelsen er også så småt begyndt at komme og det mærkes og ses tydeligt...

Allerede i lørdags måtte jeg sætte en ekstra forhøjning på udgangen på hvalpekassen da jeg kunne se et par af dem kravlede lidt højt.. og igen onsdag måtte en ekstra på.. Særligt den ene af hannerne - som er noget af et nussehoved forsøgte at kravle ud..
Så i går aftes da jeg kom hjem fra Herning satte vi kravlegården op i stuen så de kan få noget mere plads at boltre sig på..
Ikke mindst Caia nyder noget mere plads - og hvalpene synes også at have taget skiftet fra hvalpekasse/hvalperum til stue/kravlegård uden bekymring...

Det er også nu man kan begynde at fornemme deres personlighed og det er en fornøjelse.
De "bider" (ikke at tænderne for alvor er kommet frem - dog lige på et par enkelte kan man fornemme hjørnetænderne) i hinanden og tumler med hinanden (med og uden brummen) og vupti så ligger de der - for balancen er jo ikke helt i top :-)

Jeg skriver lidt mere i morgen - om første møde med hvalpemaden og lidt billeder m.v.

Fortsat god lørdag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar