mandag den 23. august 2010

Hundens dag i Tivoli

Så er endnu en uge gået, og lidt mere til.... Ferien er definitivt slut og det er tid til igen at stå op midt om natten og få luftet og fodret alle hundene og aktiveret hvalpe inden jobbet kalder.
Det er bare at konstatere, at uanset hvor lang ferie man holder så er den bare aldrig lang nok!!!

I dag har vi pjækket fra træning på grund af vejret - troede aldrig det skulle overgå mig! almindelig regn har jeg intet imod - men silende regn uden ophold det kunne jeg bare ikke overskue.. og med tanke på stakkels Steen der skulle løbe rundt med hundene i flere timer.. næ nej!

I ugens løb har jeg opdelt hvalperummet så Fifi og Fanta har hver deres løbegård! de skal jo ikke løbe og lege hele dagen og bruge deres energi på det.. og så skal de lære at være fra hinanden også...
Den ene dag jeg kom hjem havde de fundet ud af at bryde ud af hver deres respektive hvalpegård så de var i entreen og bød mig velkommen da jeg kom hjem!
Rene måtte igang i bedste georg gearløs stil og finde en løsning med et børnegitter osv. Indtil nu har det holdt :-) men det er nok et spørgsmål om tid inden udbryderkongerne slår til igen.....

I weekenden var vi til opvisning i Hørsholm med DCH Nivå - en rigtig hygelig formiddag. Caia var med til lydighed og det gik rimeligt... hvalpene kom med op på torvet og blev socialiseret med alle hunde og mennesker. Lørdag eftermiddag kørte vi til Espergærde station for at køre elevator, kigge på toge, gå i tunnel osv. Først Fifi og dernæst Fanta. Begge tøser tog det i stiv arm.. selv så en af passagerne blev imponeret over deres adfærd og tilgang til tingene at hun konstaterede at mødet med toget klarede de rigtig rigtig flot :-)

Søndag gik turen til Tivoli. Der var hundens dag = alle hunde er velkomne i Tivoli denne ene dag om året. Vi drog afsted søndag eftermiddag i godt vejr.. uden at tjekke vejrudsigten! så da vi nåede Hørsholm begyndte det at regne.. ikke lidt men meget.. Ingen af os havde regntøj med ej heller paraply...
Da vi nåede København var regnen taget til og Rene var svært utilfreds med udsigten til at gå i Tivoli for at socialisere hundehvalpe i regnvejr - hvilket man ikke helt kunne fortænke ham i!
Annette og Martin skulle vi "mødes med" på mortorvejen og følges til København - også I-Jo skulle med på socialiseringstur...

Vi stoppede før parkeringshuset og aftalte at vi - på trods af regnen (som jeg havde tjekket på nettet under turen - ville stoppe inden kort tid) ville tage i Tivoli som oprindeligt planlagt. Og heldigt for mig... regnen var næsten stoppet da vi endelig kom ud af parkeringshuset..

Afsted gennem byen med hvalpe der havde travlt med at undersøge alt på vejen - stort set uimponeret over at biler, busser og cyklister ræsede forbi dem.. den eneste undren var dog at alle de ben der gik forbi ikke stoppede for at hilse på dem!

Fremme ved Tivoli kom vi igennem indgangen og så gik turen rundt i hele haven. Alt skulle undersøges og mange mennesker skulle nusse hvalpe - til stor fornøjelse for Fifi og Fanta. Vi pit-stoppede flere steder for at hvalpene skulle have pause og kigge på ting - alt skulle jo undersøges.
Vi var noget spændt på at se deres reaktioner på forlystelserne og de skrigende mennesker.. men også det tog de til UG... de var nysgerrige kiggede og ville efter!
Der var dog en forlystelse - en flyvemaskine som de lige dukkede sig for - ganske naturligt vil jeg sige - jeg ville nok også gøre det samme hvis jeg hørte noget var på vej ned mod mig! men efter et par omgange med den så fandt de ud af at den ikke kom ned og så var det så lige meget!

Vi satte os ved en kinesisk take away - nok det ringeste mad og dyreste mad set i forhold til kvaliteten som vi længe har fået. Så det er absolut et No Go sted i Tivoli!
Men kaffen og brownien efterfølgende reddede Tivoli's take-away ære!
Mens vi spiste lå de 2 små hvalpe og sov under bordet. I-jo havde travlt med at holde øje, men måtte en kort periode overgive sig for at slappe lidt af men det holdt ikke længe :-)

Efter en spise- og kaffepause på en times tid var det tid til at gå mod bilerne. Vi havde været hele vejen rundt i Tivoli og ville gerne hjem i rimelig tid.
Da vi landede ved bilerne blev hundene lagt i bilerne og de lagde sig til at sove - godt trætte...
Det var heller ikke meget vi så til dem om aftenen da vi var kommet hjem... så det er rart at vide at hvis man skal have en rolig aften så er det 3 timers tur til Hovedstaden!!!

Selvfølgelig kan andet også gøre det :-) og vi arbejder ihærdig på spor flere gange om ugen samt klikkertræning.. Det går rigtig godt - særligt sporet er de super dygtige til. Faktisk kan jeg - med Fanta - gå bag hende allerede og hun søger 100% koncentreret. Fifi har stadig en kende travlt så hende må jeg fortsat gå og holde :-)
i øvrigt en disciplin - altså det med at have travlt - som hun mestrer til UG.. jeg tror hun er født med et Duracellbatteri i r... hun har altid tusind ting for og altid med 280 km i timen... Det er jo superdejligt og det jeg gerne ville have, så jeg skal ikke klage... og ens lager af ideer til hvalpeaktivering bliver sat på en prøve når først man har gået spor, trænet klikker og hvalpen stadig har mere energi til at lave ballade!!!

Så nu er det også sådan at mad får man ikke i en skål.. det bliver serveret på græsset så de kan blive aktiveret der også... det tager lige toppen af energien :-)

Jeg vil slutte for nu - vi høres ved :-)

1 kommentar:

  1. Selvom jeg hører lidt fortællinger fra dig i det daglige, er det helt kanon at læse om dine/jeres oplevelser med ALLE hundene og få sig et billigt grin på sådan en søndag aften ;0)

    SvarSlet