lørdag den 4. september 2010

Nyt familiemedlem.....

..... Hera v. Assenrade (efter Hexe v.d. Weluvesprengen og Henk v. Assenrade) er nu officielt nyt medlem af "vores lille familie"...

Jeannette og jeg kom hjem sent på eftermiddagen efter en døgns tour sydpå for at hente Hera. Hera er en delehund og bor hos Jeannette som skal have alt det hårde arbejde :-)

Det bliver nu meget hyggeligt at vi 3 tøser (Jeannette, Annette og jeg) som tidligere har fulgtes ad med uddannelse af hunde (tidligere var det Kactus, Zack og Blue-Bee) skal igang igen med henholdsvis Hera, I-jo og Fifi :-) der skal nok komme lidt konkurrence ind over det - men uanset hvad så håber vi på fine resultater for alle 3 i fremtiden.. de har ihvertfald gode forudsætninger!

Det har jo været lidt tid siden jeg sidst har blogget, men tiden går alt for hurtigt!
Sidste weekend fik vi Sille på ferie og lørdag dukkede også Diesel op - han skulle være her til søndag for Cecilie og Søren skulle til bryllup i Sverige. Anni og Per nyder forhåbentlig ferien i Italien og vender hjem fredag for at hente Sille..
Der er således fuld speed på og ja, der er forskel på 2 og 3 hvalpe i huset skal jeg hilse og sige :-)

Og i tirsdags havde vi fornøjelsen af at få besøg af Peter og Ronja til en klip og demonstration af hvordan man taper ører! nemesis siger jeg bare - for da vi fik I-jo hjem "brokkede" jeg mig over at vi allerede med en 10 ugers hvalp skulle tape ører...Den kom så retur x 4... for alle 4 tæver skal have tapet ører allerede og de er ikke begyndt at skifte tænder endnu. Det plejer jo ellers først at være der man går igang.

Sidste lørdag startede vi også op på hvalpetræning. Annette underviser de "små" hvalpe og på holdet går Bente med Frodo og jeg selv med Fanta + naturligvis flere små håbefulde hvalpe..
Jeg selv underviser de lidt større hvalpe og her går Annette med I-jo...
Rart at komme igang igen - det er jo efterhånden noget tid siden jeg har haft hvalpehold....

Ellers må jeg sige at kreativiteten hos de små stiger og stiger!
Fifi er døbt udbryderkongen her i huset - hun har præsteret 2 gange at bryde ud af hendes hvalpeløbegård!!! så nu er damen så placeret i et kæmpebur når hun er alene hjemme.. Jeg tør ikke løbe den risiko igen - hun kunne jo komme til skade. Fanta affinder sig fint med at være i sin hvalpegård og bryder ikke ud!

Fifi indtager også uden de store overvejelser Hazy og Caia's kurv og har også luret at sofaen som Kactus ligger i er meget komfortabel - så den napper hun da også lige. Jeg troede det var løgn da Rene sagde at hun var oppe i sofaen - men det var hun altså!!
Hendes tilgang til verden er generelt meget ubekymret og hun springer gerne ud i ingenting når hun skal ud af buret i bilen - med den forventning (formentlig) at jeg griber hende - og det gør jeg så!
Hun har også fundet ud af lykken ved at lave bidearbejde - vi er så småt gået igang.. Hun ræser efter byttet og er så småt begyndt at gø for at få det i bevægelse! Hun kæmper og løber rundt og halen kører med 180 i timen for det er bare så sjovt!!!
Generelt så er hun af den opfattelse at ALT her i verden kun er til for hende - og jeg har ikke set noget hun har været bange for eller har reageret på endnu. Hun går lige på med alt - mennesker, dyr og ting osv. Det er så fantastisk at se det livsmod hun har og samtidig med det så har hun et energiniveau der ligger langt højere end jeg tidligere har haft... så jeg tror (krydser alt hvad jeg har og mere til) at jeg har fået den hund at arbejde videre med i fremtiden - som jeg havde i min ønskebrønd da jeg parrede Caia med Ozzy!!!
Jeg skal ikke kun fremhæve hende for alle de andre hvalpe i kuldet har også fantastiske temperamenter og et højt energiniveau.. og jeg er bare så super tilfreds med det kuld!!!

Fanta har ikke helt så travlt som Fifi - hun kører lige et par gear lavere... og hun er formidabel til spor!! allerede for 1,5 uge siden kunne jeg gå bag hende på sporet (ellers går jeg og støtter foran - holder dem på skuldrene - for at kunne kontrollere søget og tempoet) og hun gik bare 100% som hun skulle!!
Sporene til begge tøser er efterhånden rimelig lange når man tager deres alder i betragtning og det er med buer og vinkler og vind fra alle sider og naturligvis en genstand til slut som de dækker for (dog stadig med lidt hjælp)..

Og i tilslutning til det med kreativiteten så skal man så ikke lade dem være alene eller have tilgang til områder hvor de kan finde ting de ikke skal have fat i!! straffen for at glemme en pose hestekød (BARF mad til de voksne) på fryseren i garagen var at finde den tomme pose og 3 hvalpe med udspilede maver!! troede de havde fået hjælp af enten Cudjo eller Caia indtil jeg så Fanta stå på bagben med poterne oppe på fryseren et par dage efter! Ja, man kan vel hvad man vil!!!

Næe de er ikke uden evner de kære små!!! og perioden med konstateringen "der er stille" = de laver ballade er bare HELT SIKKERT!!! :-)

Håber i alle får en fantastisk søndag!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar