fredag den 8. oktober 2010

6. oktober...

... en mærkedag!

Den 6. oktober 2010 var det præcist 20 år siden jeg fik min første Bouvier! Skovlyst Sonny Boy - "Hunden" som man kun får en gang i sit liv!
Det vil sige, at Hazy har sneget sig ind og står lige med Sonny...
2 fantastiske hunde med hver deres personlighed og karakter...

Ikke fordi de andre ikke har og har haft fantastiske personligheder og karakterer, men der er vist flere der kender til det at have "hunden" uden at man kan forklare hvorfor det lige præcist er den!

Sjovt også at tænke tilbage på den gang jeg hentede ham - det står stadig frisk i min erindring. Var fuldstændig blank på hvilken race og hvad det måtte bære med sig over tid at få en så fantastisk hund....
Nogen gange så falder ting bare i hak uden man egentlig tænker over det - og det må man sige det har gjort her..
Flere gange har jeg kigget efter andre racer som kunne være interessante at arbejde med, men hver gang så falder de til fordel for Bouvieren!!

Jeg har jo altid været en hundetosse, da jeg var barn trænede jeg med vores gamle collie og gik ture med ham selvom mine forældre ikke var vilde med det. Fik derefter en blandingshund som jeg overtog da mine forældre døde.. han var min tro følgesvend indtil jeg blev 17 og han måtte aflives.. Også han blev trænet og var med hos hestene osv. Altid med rundt alle steder.

Da han blev aflivet ville jeg ikke have hund igen - indtil Sonny skulle enten retur til kennelen eller til et nyt hjem. Efter ½ minuts betænkningstid gav jeg besked om at jeg nok skulle komme og hente ham! Så det var 6 måneder uden hund og siden da har huset været fyldt med Bouviers!

Det er bare at konstatere at Bouvieren er i mit hjerte og vil altid være det!

1 kommentar:

  1. Hej Ditte og hundene :o)

    Tillykke til jer alle med de flotte resultater. Det er dejligt at kunne følge med i jeres bedrifter her fra sidelinien. Hilsen Rie

    SvarSlet