mandag den 23. august 2010

Hundens dag i Tivoli

Så er endnu en uge gået, og lidt mere til.... Ferien er definitivt slut og det er tid til igen at stå op midt om natten og få luftet og fodret alle hundene og aktiveret hvalpe inden jobbet kalder.
Det er bare at konstatere, at uanset hvor lang ferie man holder så er den bare aldrig lang nok!!!

I dag har vi pjækket fra træning på grund af vejret - troede aldrig det skulle overgå mig! almindelig regn har jeg intet imod - men silende regn uden ophold det kunne jeg bare ikke overskue.. og med tanke på stakkels Steen der skulle løbe rundt med hundene i flere timer.. næ nej!

I ugens løb har jeg opdelt hvalperummet så Fifi og Fanta har hver deres løbegård! de skal jo ikke løbe og lege hele dagen og bruge deres energi på det.. og så skal de lære at være fra hinanden også...
Den ene dag jeg kom hjem havde de fundet ud af at bryde ud af hver deres respektive hvalpegård så de var i entreen og bød mig velkommen da jeg kom hjem!
Rene måtte igang i bedste georg gearløs stil og finde en løsning med et børnegitter osv. Indtil nu har det holdt :-) men det er nok et spørgsmål om tid inden udbryderkongerne slår til igen.....

I weekenden var vi til opvisning i Hørsholm med DCH Nivå - en rigtig hygelig formiddag. Caia var med til lydighed og det gik rimeligt... hvalpene kom med op på torvet og blev socialiseret med alle hunde og mennesker. Lørdag eftermiddag kørte vi til Espergærde station for at køre elevator, kigge på toge, gå i tunnel osv. Først Fifi og dernæst Fanta. Begge tøser tog det i stiv arm.. selv så en af passagerne blev imponeret over deres adfærd og tilgang til tingene at hun konstaterede at mødet med toget klarede de rigtig rigtig flot :-)

Søndag gik turen til Tivoli. Der var hundens dag = alle hunde er velkomne i Tivoli denne ene dag om året. Vi drog afsted søndag eftermiddag i godt vejr.. uden at tjekke vejrudsigten! så da vi nåede Hørsholm begyndte det at regne.. ikke lidt men meget.. Ingen af os havde regntøj med ej heller paraply...
Da vi nåede København var regnen taget til og Rene var svært utilfreds med udsigten til at gå i Tivoli for at socialisere hundehvalpe i regnvejr - hvilket man ikke helt kunne fortænke ham i!
Annette og Martin skulle vi "mødes med" på mortorvejen og følges til København - også I-Jo skulle med på socialiseringstur...

Vi stoppede før parkeringshuset og aftalte at vi - på trods af regnen (som jeg havde tjekket på nettet under turen - ville stoppe inden kort tid) ville tage i Tivoli som oprindeligt planlagt. Og heldigt for mig... regnen var næsten stoppet da vi endelig kom ud af parkeringshuset..

Afsted gennem byen med hvalpe der havde travlt med at undersøge alt på vejen - stort set uimponeret over at biler, busser og cyklister ræsede forbi dem.. den eneste undren var dog at alle de ben der gik forbi ikke stoppede for at hilse på dem!

Fremme ved Tivoli kom vi igennem indgangen og så gik turen rundt i hele haven. Alt skulle undersøges og mange mennesker skulle nusse hvalpe - til stor fornøjelse for Fifi og Fanta. Vi pit-stoppede flere steder for at hvalpene skulle have pause og kigge på ting - alt skulle jo undersøges.
Vi var noget spændt på at se deres reaktioner på forlystelserne og de skrigende mennesker.. men også det tog de til UG... de var nysgerrige kiggede og ville efter!
Der var dog en forlystelse - en flyvemaskine som de lige dukkede sig for - ganske naturligt vil jeg sige - jeg ville nok også gøre det samme hvis jeg hørte noget var på vej ned mod mig! men efter et par omgange med den så fandt de ud af at den ikke kom ned og så var det så lige meget!

Vi satte os ved en kinesisk take away - nok det ringeste mad og dyreste mad set i forhold til kvaliteten som vi længe har fået. Så det er absolut et No Go sted i Tivoli!
Men kaffen og brownien efterfølgende reddede Tivoli's take-away ære!
Mens vi spiste lå de 2 små hvalpe og sov under bordet. I-jo havde travlt med at holde øje, men måtte en kort periode overgive sig for at slappe lidt af men det holdt ikke længe :-)

Efter en spise- og kaffepause på en times tid var det tid til at gå mod bilerne. Vi havde været hele vejen rundt i Tivoli og ville gerne hjem i rimelig tid.
Da vi landede ved bilerne blev hundene lagt i bilerne og de lagde sig til at sove - godt trætte...
Det var heller ikke meget vi så til dem om aftenen da vi var kommet hjem... så det er rart at vide at hvis man skal have en rolig aften så er det 3 timers tur til Hovedstaden!!!

Selvfølgelig kan andet også gøre det :-) og vi arbejder ihærdig på spor flere gange om ugen samt klikkertræning.. Det går rigtig godt - særligt sporet er de super dygtige til. Faktisk kan jeg - med Fanta - gå bag hende allerede og hun søger 100% koncentreret. Fifi har stadig en kende travlt så hende må jeg fortsat gå og holde :-)
i øvrigt en disciplin - altså det med at have travlt - som hun mestrer til UG.. jeg tror hun er født med et Duracellbatteri i r... hun har altid tusind ting for og altid med 280 km i timen... Det er jo superdejligt og det jeg gerne ville have, så jeg skal ikke klage... og ens lager af ideer til hvalpeaktivering bliver sat på en prøve når først man har gået spor, trænet klikker og hvalpen stadig har mere energi til at lave ballade!!!

Så nu er det også sådan at mad får man ikke i en skål.. det bliver serveret på græsset så de kan blive aktiveret der også... det tager lige toppen af energien :-)

Jeg vil slutte for nu - vi høres ved :-)

søndag den 15. august 2010

Hjemme igen...

... efter en tur sydover for at kigge på ny hundehvalp til Jeannette og endnu et nyt medlem til "vores familie" :-)
og turen op igennem Tyskland går altså bare lettere med Grease for fuld udblæsning og lidt sang og skrål (måske det var derfor Ivan reagerede - på vores falske sangstemmer og ikke selve Grease? :-))...
Plejer og plejer kan man vel ikke kalde det - og dog! for hver gang Jeannette og jeg har kørt sammen sydpå har den stået på Grese og også Meatloaf er en af de faste der skal høres!

Landede ved midnat hos Jeannette og jeg måtte overgive mig og overnatte der istedet for at køre resten af vejen hjem... jeg var simpelthen for træt! Så jeg kom hjem sidst på formiddagen til en noget sur Caia!
Hvalpene var lykkelige for at se mig men primadonnaen var godt nok sur! Rene havde godt nok fortalt mig at hun i går bare havde siddet og ingen ting villet fordi jeg var taget afsted uden hende!
Det kan måske også være at hun er sur over at vi har "gæster"! Ozzy og Raiza er på ferie hos os i disse dage - og Caia har været en lille smule sur siden de kom og ikke mindst da hun fandt ud af at de skulle blive mere en bare en kort visit!

Hazy og Cudjo var med på turen - og umiddelbar efter hjemkomst gik Hazy i seng (også en hård tur for en aldrende dame på trods af at hun var med på hotellet og sov i sengen natten mellem fredag og lørdag!) og Cudjo gik - efter en gåtur - også i sin hundegård.. Endelig hjemme :-)

Nå men vi havde en god tur og fik kigget på hvalpe! Et fint kuld - gode temperamenter så det skal nok blive spændende at se hvad fremtiden bringer med en lille ny hos Jeannette! Vi er blevet enige om at hun nok ret så hurtigt skal i træning for at kunne blive DKCH men det tæller jo også at skrive at de er i træning til det ene eller andet - eller det har vi ihvertfald set - så hvis vi starter når hun kommer hjem, så håber vi at vi når det :-)

Træningen går i gang den 4. september - der skal vi nemlig ned og hente hende! Og "hende" er Hera van Assenrade og ikke Gretchen som nogle måske har læst (efter Hexe v.d. Veluwesprengen og Henk van Assenrade).

De små terrorister - Fanta og Fifi - var til dyrlægen i torsdags for at blive vaccineret og her fik de selskab af Frodo! SKØNT at se ham igen.... det synes både de to tøser og jeg selv!
Vi har fået brev fra Fyn hvor Franz bor - dvs. han hedder nu officielt Benny :-) han trives og har det godt - dejligt at høre!
Også Zappa fra Norge har vi hørt fra - han har fået sit eget badebassin og er med på arbejde! også han trives og har det godt..

I sidste weekend havde vi bouvier-træning her hos os - primært lydighed.. Der var en del af hundefamilien samlet! Ronja, Diesel og Sille (Luna) fra det sidste kuld. Dali og Panda (datter af Zack), Dipsy og Pinot. Herudover var Baffi og I-jo med også. I-jo er jo også en del af familien men tilflytter kan man vel sige :-)
Vi fik trænet klikkertræning, øvet diverse lydighedsøvelser - ud fra hver enkelts ønske samt lidt ringtræning hver dag!
Lørdag var det næsten for varmt, men hundene nåede på banen af 5 korte omgange. Søndag var vejret meget bedre hundevejr, men der var hundene lidt mere trætte og momenterne var længre så det blev ikke til helt så mange omgange.
Men en superhyggelig weekend havde vi og vi planlægger fremover 2 weekends om året af 2 dage hver!
HUSK at det kun kommer til at stå på bouvierdk.com...

Ellers er den sidste uges ferie (har lige et par dage endnu) gået med ren afslapning og vi har ikke rigtig bedrevet noget andet end at ordne lidt have og blive helt færdige med nyt underlag i hundegårdene - med stor hjælp fra Fifi og Fanta... Ikke helt let skal det siges - de vil jo så fantastisk gerne hjælpe til med ALT!
Udover at ordne lidt hjemme har vi været på shoppetur til Sverige og har været en tur i København på kanalrundfart..

Nå jeg vil kaste mig tilbage til ren afslapning og håbe i alle får en fortsat god søndag!

torsdag den 5. august 2010

Et par hektiske dage...

.. siden lørdag har der været hektisk i huset.

5 af hvalpene flyttede hjemmefra i weekenden - og det er utroligt som man knytter sig til de små! og ikke kan lade være med at knibe en tåre når de kører ud af indkørslen....
Men dejligt er det at høre fra deres nye hjem at det går godt og at alle er glade og tilfredse :-)

Frodo flyttede hjemmefra i går så nu er der næsten helt tomt.. Har også lige hørt fra Bente at det også går rigtig fint med ham :-)
Fifi og Fanta drøner rundt og terroriserer hjemmet og får tilmed sat gang i gamle Hazy der synes det er hyggeligt at lege med dem og loppebide i dem også :-) I går aftes var det hende der lagde op til leg og løb rundt med dem.

Kactus er en rigtig hyggeonkel - de kravler på ham, hænger i hans skæg og mavehår (som lige p.t. er barberet af, af andre årsager, som i kan læse om nedenfor) og han ser faktisk ud som om han synes det er fantastisk hyggeligt med de små omkring sig.

Cudjo kan stadig ikke helt forholde sig til at de ræser rundt om benene på ham, men det bliver bedre og nu hvor de kun er 2 så er det lidt lettere. Han vil egentlig gerne lege med dem men kan ikke helt finde ud af hvordan han skal forholde sig når de er så små - og når det så endelig går i gang så kan man se på ham at han stadig i en alder af 4 ikke har fattet hvor stor han er! Det ser ud som om han stadig tror han er en lille hundehvalp! (det gentager sig når han forsøger at klemme sig op på 40 cm. plads i sofaen - og det lykkes faktisk for ham at få klemt sig ned og sætte sig der og trone - utrolig hvad der kan lykkede bare man har viljen!).

Ret så heldigt at de alle tager det så fint for det er jo faktisk sådan at de to tøser skal blive boende her :-) Planen er dog at udstationere den ene af dem så det på sigt kun er den ene der bliver boende her.

Lørdag var også dagen hvor Kactus startede med at have ondt i maven - med en omgang forstoppelse!
Nu er det ikke første gang han har haft det - så jeg prøvede på bedste vis med parafinolie (har man altid på lager) og ventede og se om der skete noget. Det gjorde der ikke!
Så søndag morgen var han med på cykletur med Caia - 4 km i godt tempo for at se om der kom mere gang i maven - og igen en omgang parafinolie!
Intet skete så om eftermiddagen måtte jeg forsøge at give ham laumang med sæbevand af flere omgange - heller ikke det hjalp!
Og han blev fodret med en blanding af leverpostej og olie - det gik fint første gang jeg serverede det for ham, men så var det nok!

Så mandag morgen måtte vi afsted til dyrlægen - han fik en indsprøjtning for at sætte gang i maven og mig på apoteket for at hente laumang (med lidt anden indhold end sæbevand). Og da dyrlægens røngtenapparat var gået i stykker måtte vi lige cruise til Hillerød for at få taget billeder og retur gik det til Hørsholm igen hvor det så ud som om, at han havde spist en bold!
Nu er Kactus jo Kactus så alt kan være muligt men at spise en bold var jeg dog lidt luren ved - omvendt så kunne det ligne ham at nappe en af hvalpenes bolde og spise! (da han var lille spiste han Filips sokker og hvad han kunne komme til - men han bliver jo altså 8 om et par dage!)

Hjem igen med fornyet håb om at det nye laumang og ekstra olie samt indspøjtning og cykleture m.v. kunne sætte skub i maven.. men det gjorde det ikke og man kunne se på ham at han fik det mere skidt og træt var han også.

Så tirsdag morgen var der ingen anden udvej end at køre til dyrlægen igen for at få ham åbnet - og det blev han. Gudskelov kunne de presse og hive det ud af tarmene så de ikke også skulle åbne dem - og ud kom en rund kugle som ikke var en bold - men grus, jord og sand!!! og det var der vist en del af i tarmene på ham!
Nu har han ikke jordens bedste mave i forvejen - og han er ikke en hund der graver huller - det overlader han til Cudjo, Caia og Hazy.. og han spiser heller ikke jord, så det eneste jeg kan forestille mig er, at han får så meget jord med op når han skal tage sine bolde fra jorden - fra tid til anden er alle tænder jo smurt ind i jord når han hugger ned efter bolden! og det kan hans mave så ikke omsætte for de andre gør jo det samme og har ingen problemer.

Har dog fået fortalt og læst at "gamle" hunde kan få problemer med fordøjelse og forstoppelse - så her følger han så for første gang hvad der står i bøgerne :-)

Tirsdag ved middagstid talte jeg med dyrlægen og Kactus var ved at vågne - så ved 15 tiden kørte jeg afsted for at hente en noget træt og slingrende Kactus.
Tirsdag aften begyndte han at vågne rigtigt og jeg kunne få lidt mad i ham og natten gik fint. I går spiste han med stor appetit og der var kommet gang i maven igen.
Og han går rundt med sko og sin bamse og hygger som han plejer - så han er ved at komme helt til hægterne igen - dejligt!

Det er utroligt så påvirket man bliver når ens hunde er syge - man er jo i en helt anden verden!

I dag hvor alt er vel med Kactus og jeg har fået sidste melding fra Frodo om at alt går rigtig fint der også så vil jeg slappe af og nyde resten af min ferie!

Vi skal have træningsweekend for Bouvier her i weekenden og det bliver rigtig hyggeligt! og næste uge er planen kun at slappe af og lave så lidt som muligt :-)