søndag den 5. december 2010

Vinteren er over os...


og de sidste aktiviteter for vovserne er slut for i år!

November har - på hundefronten - været relativ stille...
Vi sluttede årets udstillingssæson af i Køge sidste søndag hvor 5 af hvalpene fra sidste kuld var med - det var fantastisk at se - og superhyggeligt at i ville med!

Diesel med Cecilie og Søren fik lovende
Frodo med Bente og Jan fik særdels lovende og blev 2. bedste baby han
Sille med Anni og Per og fremvist af Carsten fik særdeles lovende og blev 2. bedste baby tæve
Fanta blev igen fremvist af Anna og hun fik lovende
Fifi artede sig lidt bedre end sidste gang og fik særdels lovende og blev bedste babytæve...
De små måtte sig dog se sig slået af en ny import fra Holland som ejes af Jørgen Bak-Jensen.

Så kom turen til de store! Dali var med i brugsklasse og vi håbede på sidste cert - men af en eller anden årsag så har glatte gulve og nogle bouvier-hanner et noget anspændt forhold!! for Dali synes ikke det var sjovt!! øv hvor jeg kender det - har også selv brugt meget tid på Cudjo som har været af helt samme opfattelse!! Det var super-ærgeligt - dommeren gav ham en Very good - og jeg tror og som jeg kunne forstå så ville han have haft fået excellent hvis han havde bevæget sig frit...
Cudjo endte dermed med at være eneste han med excellent og dermed blev han bedste han - vi fik en formidabel kritik som nærmest burde hænge i glas og ramme ;-)

Hos tæverne blev Rocca bedste tæve og tog også sejren som Bedst i Racen og dermed blev Cudjo BIM.

I finalerne gik det således at Anna's hvalp - Troll blev BIS1, i BISBIM blev Cudjo BIS og i finalen for BIR hundene (den rigtige BIS) Rocca sejren. Så Bouvierne tog hvad de kunne den dag!

Tak til jer alle for en rigtig hyggelig dag - og jeg er rigtig glad for at i tog jer tid til at komme med de små!

Træningsmæssigt så står det lidt stille.. vi får på trods af sneen dog trænet noget C-arbejde..

Og nu hvor sneen virkelig holder tilbage for at motionere på cykel mv så har løbebåndet til hundene virkelig fået sin berettigelse! Så Kactus, Caia og Cudjo er på dagligt - og hvis ikke Kactus får sin morgentur på løbebåndet så er han temmelig ulidelig!!! de andre 2 tager det lidt mere afdæmpet :-) Kactus har altid fra han lærte at løbe på løbebåndet været fuldstændig vild med det - han har jo også altid været en hund med stort behov for at bevæge sig - så han har præstere at springe over hundegitteret fordi der var en anden på hans løbebånd!! og hører han andre der er på så piver og hyler han for han vil også!!

Hvalpene nyder sneen og er ude i korte perioder for at komme ind og blive tøet op og så er de klar til en ny omgang i sneen :-)

søndag den 7. november 2010

Herning...

...Netop hjemme fra en weekend i Herning efter 2 dage med udstilling og en konstatering af at hverken Anna eller jeg er født med GPS installeret :-)

Fredag aften hentede Anna mig på tanken i Kvistgård og Excerno-bussen blev fyldt op med kuffert, hundegrej, dyner samt hunde naturligvis og kursen blev sat mod Herning.
Omkring kl. 01.15 ankom vi godt trætte og efter et glas vin var det tid til at gå i seng...

Lørdag morgen tidligt op og afsted til DKK udstillingen i Herning hvor der var 15 hunde før os.. Vi synes selv vi var i vanvittig god tid.. men som sædvanlig så endte det med at det var vi ikke!! Der var temmelig lang kø for bare at komme ind på udstilllingen. Med tanke på hvor smidigt det gik under WDS var dette nærmest en katastrofe... Vi fandt hallen og fik installeret alle tingene og hundene...
Ingen af hundene var - som sædvanlig - klar til at gå i ringen. Både Cudjo og Caia manglede den sidste finpudsning og eftersom det havde regnet fredag og natten til lørdag så var det at få klippet poter en udfordring.. Men de blev dog trods alt fikset og så skulle vi på...

Cudjo blev bedste han, Caia 2. bedste tæve og Rocca bedste tæve og BIR.
Herefter kunne vi slappe af og så var det på tide at få morgenmad og kaffe!!!
Så var det første udfordring mødte os.. Rigtig kaffe og et rundstykke kunne ikke opdrives og efter at have rendt rundt i messecenteret i en halv time indså vi at vi tilmed var faret vild!!! og ikke umiddelbart kunne finde tilbage til hallen hvor hundene var.. Det lykkedes dog - også at finde en cafe med kaffe og en sandwich!

Fifi var også med på tour - og hun havde en fantastisk dag.. var med rundt og kigge på alle tingene og lege med Mack (Dorte's Jack Russel).. dog kunne hun ikke helt forstå at alle mennesker og hunde ikke synes de var der for hendes skyld.. og at lukkede stofbure kunne gø og knurre - meget mærkeligt... Fuld fart var der på hende hele dagen og hun tog alt med godt humør og høj aktivitet!
Gruppe 1 var sidst så det endte med at blive en lang dag - desværre blev Rocca ikke plukket ud...

Så gik turen til Herning - vi skulle mødes med nogle Bearded Collie folk fra Sverige.. Vi havde fået adressen men GPS'en ville ikke rigtig som vi ville. Så vi kørte mod centrum og endte i den anden ende af byen - så måtte vi retur - igen mod centrum.. Sjovt det kan være så svært at finde centrum af byen med tanke på at jeg fik en besked om at Herning ikke er andet end centrum!!!

Da vi så endelig endte i centrum endte vi så også med at køre på gågaden - kørsel forbudt - kunne ikke lade være med at takke for at vi kørte i en svensk registreret bil :-) og da vi endelig fik vendt bilen og skulle køre ud tog vi den så mod ensrettet!!! Så det var så som så med succesraten for at finde rundt i Herning.
Vi endte dog med at finde restauranten og få noget god mad og vin...

Søndag morgen var vi på farten igen med kurs mod Messecenteret for en dag mere med udstilling - og denne med Dansk Vindertitel...
Vi havde lidt mere held med at komme ind og var i meget bedre tid - der var ca. 40 hunde før os...
Placeringerne blev de samme som lørdag så nu har både Rocca og Cudjo DKV10 til samlingen. Tilmed blev Troll (efter Piranha og Ozzy) BIR hvalp...

Tak Anna for en hyggelig weekend :-)

søndag den 31. oktober 2010

Oktober - en begivenhedsrig måned...

.. som skrevet sidst så var oktober 2010 der hvor jeg kunne se tilbage på 20 år med Bouviers...

Herudover har der været en lang række aktiviteter den sidste måned - og jeg har haft alt for travlt til at få det hele skrevet som det er sket. Så dette må være månedens opsamling :-)

Carsten, Mik og Dali har været på udstilling i Sverige igen og rendte med titlen Blekingemester!! Sådan skal det gøres - og nu hvor de også har sommerresidens i Blekinge så er det vel meget passende! Stort tillykke!

Elvis som er fast bosiddende i Sverige hos Anna og Michel har fået røntgenfotograferet hofter og albuer og det officielle resultat fra SKK er: HD: B og AD: 0. Et rigtig flot resultat som vi er meget glade for. Elvis er det første Caia-barn der er blevet røntgenfotograferet...

Så er det også blevet til en KHKG udstilling i Strib hvor Excerno-bussen blev fyldt op med 3 stk. danske Bouviers udover de 2 svenske - Rocca og Raiza... Fifi og Fanta skulle debutere i udstillingsringen... hvilken debut.. Fifi kunne - som forventet - ikke holde 4 poter på gulvet i mere end 2 sekunder ad gangen hvilket gav en del udfordringer for dommeren at bedømme hende sådan helt efter bogen - det blev så ikke bedre da vi skulle løbe for der havde hun så afgjort travlt med alt andet end at vise sig pænt frem... Anna blev udstyret med Fanta i snoren og en helt anden performance så man fra damen her... Hun stod stille som en klippe med alle 4 ben solidt plantet på jorden og viste sig fra sin pæneste side - der var også en lille kommentar på kritikken om at hun var pænt fremvist - det var der sjovt nok ikke på Fifi's :-)
Begge tøser fik Særdels Lovende og Fanta fik æren at blive bedste baby og rundede sin første udstilling af med at blive BIS4 baby!
JJ var med og Anna viste ham frem - tak for det! selvom det gav visse udfordringer med Raiza efterfølgende.. så den løsning skal vist ikke afprøves igen.. JJ fik excellent og blev 3. bedste han.
Cudjo fik excellent, blev bedste han og BIM...

Måneden blev rundet af i går - lørdag - med at Cudjo og jeg endelig fandt "melodien" til prøver og bestod IPO1 med 70 på sporet, 85 i lydighed og 84 i bidearbejde med UDP (udpræget i mod, hårdhed og kampdrift)...
Særligt sporet har jo været sommerens store udfordringer så jeg var glad for bare at få prædikat bestået i denne disciplin.. Altid rart at der er noget at arbejde videre med :-)

Da han tidligere har erhvervet CACIB i både ind- og udland med de obligatoriske 1 år og 1 dag imellem - rent faktisk er der 1 år og 4 dage imellem hans tællende CACIB'er så blev han samtidig INTCH da han bestod sin IPO1.

Så nu er han nr. 3 i rækken af INTCH med brugsprøve og nr. 5 i rækken af Carmson's hunde med brugsprøver! Lidt stolt har man vel lov til at være!! og igen takke for Hazy's formidable egenskaber som mor og avlstæve!! og ikke mindst det avlsarbejde der har ligget til grund for hende....

fredag den 8. oktober 2010

6. oktober...

... en mærkedag!

Den 6. oktober 2010 var det præcist 20 år siden jeg fik min første Bouvier! Skovlyst Sonny Boy - "Hunden" som man kun får en gang i sit liv!
Det vil sige, at Hazy har sneget sig ind og står lige med Sonny...
2 fantastiske hunde med hver deres personlighed og karakter...

Ikke fordi de andre ikke har og har haft fantastiske personligheder og karakterer, men der er vist flere der kender til det at have "hunden" uden at man kan forklare hvorfor det lige præcist er den!

Sjovt også at tænke tilbage på den gang jeg hentede ham - det står stadig frisk i min erindring. Var fuldstændig blank på hvilken race og hvad det måtte bære med sig over tid at få en så fantastisk hund....
Nogen gange så falder ting bare i hak uden man egentlig tænker over det - og det må man sige det har gjort her..
Flere gange har jeg kigget efter andre racer som kunne være interessante at arbejde med, men hver gang så falder de til fordel for Bouvieren!!

Jeg har jo altid været en hundetosse, da jeg var barn trænede jeg med vores gamle collie og gik ture med ham selvom mine forældre ikke var vilde med det. Fik derefter en blandingshund som jeg overtog da mine forældre døde.. han var min tro følgesvend indtil jeg blev 17 og han måtte aflives.. Også han blev trænet og var med hos hestene osv. Altid med rundt alle steder.

Da han blev aflivet ville jeg ikke have hund igen - indtil Sonny skulle enten retur til kennelen eller til et nyt hjem. Efter ½ minuts betænkningstid gav jeg besked om at jeg nok skulle komme og hente ham! Så det var 6 måneder uden hund og siden da har huset været fyldt med Bouviers!

Det er bare at konstatere at Bouvieren er i mit hjerte og vil altid være det!

fredag den 1. oktober 2010

Hmmm...

... har været forfærdelig dårlig til at blogge her på det seneste!!!

Det er nu heller ikke fordi der er sket det helt vilde her de seneste par uger.

Københavnsvinderudstillingen i Ballerup hvor Cudjo fik knebet sig til et excellent som den eneste af hannerne og dermed blev han Københavnsvinder. Dommeren mente dog ikke han havde kvalitet til CACIB.. Anna's Rocca blev BIR og også Københavnsvinder - den eneste tæve med excellent..
Caia fik very good - helt ok - hun lignede en sort candyfloss i pelsen som ikke er helt i topkondition efter hvalpene... og så virker det som om at udstillinger hænger hende langt ud af halsen - hun står som udgangspunkt som en gyngehest og jeg føler jeg skal trække hende rundt i ringen!!! så hendes udstillingskarierre er nok ikke så forfærdelig lang endnu :-) og det behøver den jo sådan set heller ikke at være - hun har hvad hun skal bruge af titler både på den ene og anden måde!!!!

Og vi havde en hyggelig tur. Jeannette var her med alle hundene og Hera og Fifi fik leget en del... begge 2 er lige stædige og ingen af dem vil give sig... så indtil videre er de som 2 alen af 1 stykke.. lad os se hvor længe de bliver ved med det...

Har været en tur i Sverige for at hjælpe igang med at gå spor. Der er jo en del forskel på at gå spor i Sverige og DK... en rigtig hyggelig dag med dejlige hunde.. Og sjovt var det at se Anna's 2 tæver - halvsøstre til Fifi og Fanta... fuldstændig samme adfærd og energiniveau ikke at forglemme samme motivation og evner på spor!!!

Vil prøve at blive lidt bedre til at blogge her den næste tid... og også få lagt nogle nye billeder ind..

Hav en fortsat god aften :-)

søndag den 12. september 2010

Ikke 1xIPO1 men 2xIPO1

...pinligt at jeg kunne glemme en af hundenes flotte prøver!!!

Så det er altså 2 x IPO1 og 2 x IPO3 som afkom efter Hazy har.. og jeg kan da også lige nævne dem her:

IPO1:
Dali og Blue-Bee

IPO3:
Zack og Caia...

løb lige igennem de øvrige titler:

DKCH
Zack
Boogie
Caia
Cudjo
Cuno
JJ

SUCH
Zack
Caia
Dali

NUCH
Caia
Cudjo

INTCH
Zack
Caia

INTCH (U)
Boogie

NORDCH
Caia

Så skulle det være rettet og "up to date" :-)

Svensk Champion i dag

Starter i dag med ET STORT TILLYKKE til Carsten og Mik med FP IPOV IPO1 BHB1 Carmson's Dante Dali som i dag er blevet Svensk Udstillingschampion og Bedst I Racen på SKK international i Sofiero i dag :-) Dali fik også CACIB så der er ikke langt til INTCH også :-) (når han bliver det, vil det være den 3. i rækken af afkom efter Hazy som opnår den internationale udstillingstitel med brugsprøve - og endda 3 afkom efter 3 forskellige fædre!!!

Når jeg sådan sidder og kommer lidt i det sentimentale hjørne så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad Hazy har præsteret i sit indtil nu 10 år gamle liv!
3 kuld hvalpe er det blevet til med i alt 24 hvalpe. Heraf har 3 brugsprøver (2xIPO3 og 1xIPO1) 6 Danske Champions, 3 svensk champion, 2 norsk champion, 1 nordisk champion, 2 internationale champions med brugsprøve og 1 international champion uden brugsprøve.. Så ret så godt gået synes jeg med en stor meritliste af afkom efter sig!!! Og jeg er ret så sikker på at listen ikke er endelig endnu!! og hendes børnebørn gør det også temmelig fint rundt omkring - også de små vi har her i huset ser lovende ud...
Som jeg har sagt før så siger jeg det igen - TAK til Anna (Excerno) for en fantastisk hund der har givet mig og os rigtig rigtig meget og som vi har lært rigtig meget af træningsmæsigt også!!!

Apropos børnebørn så fik jeg i søndags en SMS fra Anna og Michel at Elvis havde været til mentaltest og havde klaret det ret så flot! Det kan jeg kun bekræfte og ønsker også GRATTIS! For dem der måtte være nysgerrige er der videoer på youtube.com - søg på Carmsons Entertaining Elvis..

Herhjemme er der ikke sket det helt store - vi = Cudjo og jeg er gået i skarp træning med henblik på at gøre forsøget med at få IPO1 i hus her i efteråret.. nu skal det snart overstås så vi kan komme videre forhåbentlig!

Sidste nye opfindsomhed hos Fru Fifi Jørgensen er, at sofabordet er lige så naturligt at opholde sig på som gulvet!!! ikke mindre end 2 gange i dag er hun taget på fersk gerning stående på sofabordet og undersøgt lysestagerne - de kunne jo sikkert være oplagte som legetøj!

Fanta har set en hel ny verden fra chaiselongen - herfra kan man sidde og kigge ud af vinduet og holde øje med bilerne!!

Herudover så skal man fra tid til anden springe for livet for ikke at blive angrebet af 2 hvalpe der skal bide og lege.. synes ikke helt det var så slemt da vi også havde Cudjo og Caia samtidig - og det har jeg også fået bekræftet... men de to frk. F-søstre er godt nok et nummer for sig!! der er ingen tvivl om at kombinationen af deres forældres energiniveau virkelig har slået igennem!!!

Når det er sagt så bliver jeg fortsat imponeret over deres arbejdsvilje og evner til både spor, lydighed og C-arbejde - og det gælder dem begge 2...

Jeg må hellere se at få blogget færdig - Rene har fødselsdag i dag... men jeg synes lige jeg ville dele ugens nyheder med jer :-)

lørdag den 4. september 2010

Nyt familiemedlem.....

..... Hera v. Assenrade (efter Hexe v.d. Weluvesprengen og Henk v. Assenrade) er nu officielt nyt medlem af "vores lille familie"...

Jeannette og jeg kom hjem sent på eftermiddagen efter en døgns tour sydpå for at hente Hera. Hera er en delehund og bor hos Jeannette som skal have alt det hårde arbejde :-)

Det bliver nu meget hyggeligt at vi 3 tøser (Jeannette, Annette og jeg) som tidligere har fulgtes ad med uddannelse af hunde (tidligere var det Kactus, Zack og Blue-Bee) skal igang igen med henholdsvis Hera, I-jo og Fifi :-) der skal nok komme lidt konkurrence ind over det - men uanset hvad så håber vi på fine resultater for alle 3 i fremtiden.. de har ihvertfald gode forudsætninger!

Det har jo været lidt tid siden jeg sidst har blogget, men tiden går alt for hurtigt!
Sidste weekend fik vi Sille på ferie og lørdag dukkede også Diesel op - han skulle være her til søndag for Cecilie og Søren skulle til bryllup i Sverige. Anni og Per nyder forhåbentlig ferien i Italien og vender hjem fredag for at hente Sille..
Der er således fuld speed på og ja, der er forskel på 2 og 3 hvalpe i huset skal jeg hilse og sige :-)

Og i tirsdags havde vi fornøjelsen af at få besøg af Peter og Ronja til en klip og demonstration af hvordan man taper ører! nemesis siger jeg bare - for da vi fik I-jo hjem "brokkede" jeg mig over at vi allerede med en 10 ugers hvalp skulle tape ører...Den kom så retur x 4... for alle 4 tæver skal have tapet ører allerede og de er ikke begyndt at skifte tænder endnu. Det plejer jo ellers først at være der man går igang.

Sidste lørdag startede vi også op på hvalpetræning. Annette underviser de "små" hvalpe og på holdet går Bente med Frodo og jeg selv med Fanta + naturligvis flere små håbefulde hvalpe..
Jeg selv underviser de lidt større hvalpe og her går Annette med I-jo...
Rart at komme igang igen - det er jo efterhånden noget tid siden jeg har haft hvalpehold....

Ellers må jeg sige at kreativiteten hos de små stiger og stiger!
Fifi er døbt udbryderkongen her i huset - hun har præsteret 2 gange at bryde ud af hendes hvalpeløbegård!!! så nu er damen så placeret i et kæmpebur når hun er alene hjemme.. Jeg tør ikke løbe den risiko igen - hun kunne jo komme til skade. Fanta affinder sig fint med at være i sin hvalpegård og bryder ikke ud!

Fifi indtager også uden de store overvejelser Hazy og Caia's kurv og har også luret at sofaen som Kactus ligger i er meget komfortabel - så den napper hun da også lige. Jeg troede det var løgn da Rene sagde at hun var oppe i sofaen - men det var hun altså!!
Hendes tilgang til verden er generelt meget ubekymret og hun springer gerne ud i ingenting når hun skal ud af buret i bilen - med den forventning (formentlig) at jeg griber hende - og det gør jeg så!
Hun har også fundet ud af lykken ved at lave bidearbejde - vi er så småt gået igang.. Hun ræser efter byttet og er så småt begyndt at gø for at få det i bevægelse! Hun kæmper og løber rundt og halen kører med 180 i timen for det er bare så sjovt!!!
Generelt så er hun af den opfattelse at ALT her i verden kun er til for hende - og jeg har ikke set noget hun har været bange for eller har reageret på endnu. Hun går lige på med alt - mennesker, dyr og ting osv. Det er så fantastisk at se det livsmod hun har og samtidig med det så har hun et energiniveau der ligger langt højere end jeg tidligere har haft... så jeg tror (krydser alt hvad jeg har og mere til) at jeg har fået den hund at arbejde videre med i fremtiden - som jeg havde i min ønskebrønd da jeg parrede Caia med Ozzy!!!
Jeg skal ikke kun fremhæve hende for alle de andre hvalpe i kuldet har også fantastiske temperamenter og et højt energiniveau.. og jeg er bare så super tilfreds med det kuld!!!

Fanta har ikke helt så travlt som Fifi - hun kører lige et par gear lavere... og hun er formidabel til spor!! allerede for 1,5 uge siden kunne jeg gå bag hende på sporet (ellers går jeg og støtter foran - holder dem på skuldrene - for at kunne kontrollere søget og tempoet) og hun gik bare 100% som hun skulle!!
Sporene til begge tøser er efterhånden rimelig lange når man tager deres alder i betragtning og det er med buer og vinkler og vind fra alle sider og naturligvis en genstand til slut som de dækker for (dog stadig med lidt hjælp)..

Og i tilslutning til det med kreativiteten så skal man så ikke lade dem være alene eller have tilgang til områder hvor de kan finde ting de ikke skal have fat i!! straffen for at glemme en pose hestekød (BARF mad til de voksne) på fryseren i garagen var at finde den tomme pose og 3 hvalpe med udspilede maver!! troede de havde fået hjælp af enten Cudjo eller Caia indtil jeg så Fanta stå på bagben med poterne oppe på fryseren et par dage efter! Ja, man kan vel hvad man vil!!!

Næe de er ikke uden evner de kære små!!! og perioden med konstateringen "der er stille" = de laver ballade er bare HELT SIKKERT!!! :-)

Håber i alle får en fantastisk søndag!!!

mandag den 23. august 2010

Hundens dag i Tivoli

Så er endnu en uge gået, og lidt mere til.... Ferien er definitivt slut og det er tid til igen at stå op midt om natten og få luftet og fodret alle hundene og aktiveret hvalpe inden jobbet kalder.
Det er bare at konstatere, at uanset hvor lang ferie man holder så er den bare aldrig lang nok!!!

I dag har vi pjækket fra træning på grund af vejret - troede aldrig det skulle overgå mig! almindelig regn har jeg intet imod - men silende regn uden ophold det kunne jeg bare ikke overskue.. og med tanke på stakkels Steen der skulle løbe rundt med hundene i flere timer.. næ nej!

I ugens løb har jeg opdelt hvalperummet så Fifi og Fanta har hver deres løbegård! de skal jo ikke løbe og lege hele dagen og bruge deres energi på det.. og så skal de lære at være fra hinanden også...
Den ene dag jeg kom hjem havde de fundet ud af at bryde ud af hver deres respektive hvalpegård så de var i entreen og bød mig velkommen da jeg kom hjem!
Rene måtte igang i bedste georg gearløs stil og finde en løsning med et børnegitter osv. Indtil nu har det holdt :-) men det er nok et spørgsmål om tid inden udbryderkongerne slår til igen.....

I weekenden var vi til opvisning i Hørsholm med DCH Nivå - en rigtig hygelig formiddag. Caia var med til lydighed og det gik rimeligt... hvalpene kom med op på torvet og blev socialiseret med alle hunde og mennesker. Lørdag eftermiddag kørte vi til Espergærde station for at køre elevator, kigge på toge, gå i tunnel osv. Først Fifi og dernæst Fanta. Begge tøser tog det i stiv arm.. selv så en af passagerne blev imponeret over deres adfærd og tilgang til tingene at hun konstaterede at mødet med toget klarede de rigtig rigtig flot :-)

Søndag gik turen til Tivoli. Der var hundens dag = alle hunde er velkomne i Tivoli denne ene dag om året. Vi drog afsted søndag eftermiddag i godt vejr.. uden at tjekke vejrudsigten! så da vi nåede Hørsholm begyndte det at regne.. ikke lidt men meget.. Ingen af os havde regntøj med ej heller paraply...
Da vi nåede København var regnen taget til og Rene var svært utilfreds med udsigten til at gå i Tivoli for at socialisere hundehvalpe i regnvejr - hvilket man ikke helt kunne fortænke ham i!
Annette og Martin skulle vi "mødes med" på mortorvejen og følges til København - også I-Jo skulle med på socialiseringstur...

Vi stoppede før parkeringshuset og aftalte at vi - på trods af regnen (som jeg havde tjekket på nettet under turen - ville stoppe inden kort tid) ville tage i Tivoli som oprindeligt planlagt. Og heldigt for mig... regnen var næsten stoppet da vi endelig kom ud af parkeringshuset..

Afsted gennem byen med hvalpe der havde travlt med at undersøge alt på vejen - stort set uimponeret over at biler, busser og cyklister ræsede forbi dem.. den eneste undren var dog at alle de ben der gik forbi ikke stoppede for at hilse på dem!

Fremme ved Tivoli kom vi igennem indgangen og så gik turen rundt i hele haven. Alt skulle undersøges og mange mennesker skulle nusse hvalpe - til stor fornøjelse for Fifi og Fanta. Vi pit-stoppede flere steder for at hvalpene skulle have pause og kigge på ting - alt skulle jo undersøges.
Vi var noget spændt på at se deres reaktioner på forlystelserne og de skrigende mennesker.. men også det tog de til UG... de var nysgerrige kiggede og ville efter!
Der var dog en forlystelse - en flyvemaskine som de lige dukkede sig for - ganske naturligt vil jeg sige - jeg ville nok også gøre det samme hvis jeg hørte noget var på vej ned mod mig! men efter et par omgange med den så fandt de ud af at den ikke kom ned og så var det så lige meget!

Vi satte os ved en kinesisk take away - nok det ringeste mad og dyreste mad set i forhold til kvaliteten som vi længe har fået. Så det er absolut et No Go sted i Tivoli!
Men kaffen og brownien efterfølgende reddede Tivoli's take-away ære!
Mens vi spiste lå de 2 små hvalpe og sov under bordet. I-jo havde travlt med at holde øje, men måtte en kort periode overgive sig for at slappe lidt af men det holdt ikke længe :-)

Efter en spise- og kaffepause på en times tid var det tid til at gå mod bilerne. Vi havde været hele vejen rundt i Tivoli og ville gerne hjem i rimelig tid.
Da vi landede ved bilerne blev hundene lagt i bilerne og de lagde sig til at sove - godt trætte...
Det var heller ikke meget vi så til dem om aftenen da vi var kommet hjem... så det er rart at vide at hvis man skal have en rolig aften så er det 3 timers tur til Hovedstaden!!!

Selvfølgelig kan andet også gøre det :-) og vi arbejder ihærdig på spor flere gange om ugen samt klikkertræning.. Det går rigtig godt - særligt sporet er de super dygtige til. Faktisk kan jeg - med Fanta - gå bag hende allerede og hun søger 100% koncentreret. Fifi har stadig en kende travlt så hende må jeg fortsat gå og holde :-)
i øvrigt en disciplin - altså det med at have travlt - som hun mestrer til UG.. jeg tror hun er født med et Duracellbatteri i r... hun har altid tusind ting for og altid med 280 km i timen... Det er jo superdejligt og det jeg gerne ville have, så jeg skal ikke klage... og ens lager af ideer til hvalpeaktivering bliver sat på en prøve når først man har gået spor, trænet klikker og hvalpen stadig har mere energi til at lave ballade!!!

Så nu er det også sådan at mad får man ikke i en skål.. det bliver serveret på græsset så de kan blive aktiveret der også... det tager lige toppen af energien :-)

Jeg vil slutte for nu - vi høres ved :-)

søndag den 15. august 2010

Hjemme igen...

... efter en tur sydover for at kigge på ny hundehvalp til Jeannette og endnu et nyt medlem til "vores familie" :-)
og turen op igennem Tyskland går altså bare lettere med Grease for fuld udblæsning og lidt sang og skrål (måske det var derfor Ivan reagerede - på vores falske sangstemmer og ikke selve Grease? :-))...
Plejer og plejer kan man vel ikke kalde det - og dog! for hver gang Jeannette og jeg har kørt sammen sydpå har den stået på Grese og også Meatloaf er en af de faste der skal høres!

Landede ved midnat hos Jeannette og jeg måtte overgive mig og overnatte der istedet for at køre resten af vejen hjem... jeg var simpelthen for træt! Så jeg kom hjem sidst på formiddagen til en noget sur Caia!
Hvalpene var lykkelige for at se mig men primadonnaen var godt nok sur! Rene havde godt nok fortalt mig at hun i går bare havde siddet og ingen ting villet fordi jeg var taget afsted uden hende!
Det kan måske også være at hun er sur over at vi har "gæster"! Ozzy og Raiza er på ferie hos os i disse dage - og Caia har været en lille smule sur siden de kom og ikke mindst da hun fandt ud af at de skulle blive mere en bare en kort visit!

Hazy og Cudjo var med på turen - og umiddelbar efter hjemkomst gik Hazy i seng (også en hård tur for en aldrende dame på trods af at hun var med på hotellet og sov i sengen natten mellem fredag og lørdag!) og Cudjo gik - efter en gåtur - også i sin hundegård.. Endelig hjemme :-)

Nå men vi havde en god tur og fik kigget på hvalpe! Et fint kuld - gode temperamenter så det skal nok blive spændende at se hvad fremtiden bringer med en lille ny hos Jeannette! Vi er blevet enige om at hun nok ret så hurtigt skal i træning for at kunne blive DKCH men det tæller jo også at skrive at de er i træning til det ene eller andet - eller det har vi ihvertfald set - så hvis vi starter når hun kommer hjem, så håber vi at vi når det :-)

Træningen går i gang den 4. september - der skal vi nemlig ned og hente hende! Og "hende" er Hera van Assenrade og ikke Gretchen som nogle måske har læst (efter Hexe v.d. Veluwesprengen og Henk van Assenrade).

De små terrorister - Fanta og Fifi - var til dyrlægen i torsdags for at blive vaccineret og her fik de selskab af Frodo! SKØNT at se ham igen.... det synes både de to tøser og jeg selv!
Vi har fået brev fra Fyn hvor Franz bor - dvs. han hedder nu officielt Benny :-) han trives og har det godt - dejligt at høre!
Også Zappa fra Norge har vi hørt fra - han har fået sit eget badebassin og er med på arbejde! også han trives og har det godt..

I sidste weekend havde vi bouvier-træning her hos os - primært lydighed.. Der var en del af hundefamilien samlet! Ronja, Diesel og Sille (Luna) fra det sidste kuld. Dali og Panda (datter af Zack), Dipsy og Pinot. Herudover var Baffi og I-jo med også. I-jo er jo også en del af familien men tilflytter kan man vel sige :-)
Vi fik trænet klikkertræning, øvet diverse lydighedsøvelser - ud fra hver enkelts ønske samt lidt ringtræning hver dag!
Lørdag var det næsten for varmt, men hundene nåede på banen af 5 korte omgange. Søndag var vejret meget bedre hundevejr, men der var hundene lidt mere trætte og momenterne var længre så det blev ikke til helt så mange omgange.
Men en superhyggelig weekend havde vi og vi planlægger fremover 2 weekends om året af 2 dage hver!
HUSK at det kun kommer til at stå på bouvierdk.com...

Ellers er den sidste uges ferie (har lige et par dage endnu) gået med ren afslapning og vi har ikke rigtig bedrevet noget andet end at ordne lidt have og blive helt færdige med nyt underlag i hundegårdene - med stor hjælp fra Fifi og Fanta... Ikke helt let skal det siges - de vil jo så fantastisk gerne hjælpe til med ALT!
Udover at ordne lidt hjemme har vi været på shoppetur til Sverige og har været en tur i København på kanalrundfart..

Nå jeg vil kaste mig tilbage til ren afslapning og håbe i alle får en fortsat god søndag!

torsdag den 5. august 2010

Et par hektiske dage...

.. siden lørdag har der været hektisk i huset.

5 af hvalpene flyttede hjemmefra i weekenden - og det er utroligt som man knytter sig til de små! og ikke kan lade være med at knibe en tåre når de kører ud af indkørslen....
Men dejligt er det at høre fra deres nye hjem at det går godt og at alle er glade og tilfredse :-)

Frodo flyttede hjemmefra i går så nu er der næsten helt tomt.. Har også lige hørt fra Bente at det også går rigtig fint med ham :-)
Fifi og Fanta drøner rundt og terroriserer hjemmet og får tilmed sat gang i gamle Hazy der synes det er hyggeligt at lege med dem og loppebide i dem også :-) I går aftes var det hende der lagde op til leg og løb rundt med dem.

Kactus er en rigtig hyggeonkel - de kravler på ham, hænger i hans skæg og mavehår (som lige p.t. er barberet af, af andre årsager, som i kan læse om nedenfor) og han ser faktisk ud som om han synes det er fantastisk hyggeligt med de små omkring sig.

Cudjo kan stadig ikke helt forholde sig til at de ræser rundt om benene på ham, men det bliver bedre og nu hvor de kun er 2 så er det lidt lettere. Han vil egentlig gerne lege med dem men kan ikke helt finde ud af hvordan han skal forholde sig når de er så små - og når det så endelig går i gang så kan man se på ham at han stadig i en alder af 4 ikke har fattet hvor stor han er! Det ser ud som om han stadig tror han er en lille hundehvalp! (det gentager sig når han forsøger at klemme sig op på 40 cm. plads i sofaen - og det lykkes faktisk for ham at få klemt sig ned og sætte sig der og trone - utrolig hvad der kan lykkede bare man har viljen!).

Ret så heldigt at de alle tager det så fint for det er jo faktisk sådan at de to tøser skal blive boende her :-) Planen er dog at udstationere den ene af dem så det på sigt kun er den ene der bliver boende her.

Lørdag var også dagen hvor Kactus startede med at have ondt i maven - med en omgang forstoppelse!
Nu er det ikke første gang han har haft det - så jeg prøvede på bedste vis med parafinolie (har man altid på lager) og ventede og se om der skete noget. Det gjorde der ikke!
Så søndag morgen var han med på cykletur med Caia - 4 km i godt tempo for at se om der kom mere gang i maven - og igen en omgang parafinolie!
Intet skete så om eftermiddagen måtte jeg forsøge at give ham laumang med sæbevand af flere omgange - heller ikke det hjalp!
Og han blev fodret med en blanding af leverpostej og olie - det gik fint første gang jeg serverede det for ham, men så var det nok!

Så mandag morgen måtte vi afsted til dyrlægen - han fik en indsprøjtning for at sætte gang i maven og mig på apoteket for at hente laumang (med lidt anden indhold end sæbevand). Og da dyrlægens røngtenapparat var gået i stykker måtte vi lige cruise til Hillerød for at få taget billeder og retur gik det til Hørsholm igen hvor det så ud som om, at han havde spist en bold!
Nu er Kactus jo Kactus så alt kan være muligt men at spise en bold var jeg dog lidt luren ved - omvendt så kunne det ligne ham at nappe en af hvalpenes bolde og spise! (da han var lille spiste han Filips sokker og hvad han kunne komme til - men han bliver jo altså 8 om et par dage!)

Hjem igen med fornyet håb om at det nye laumang og ekstra olie samt indspøjtning og cykleture m.v. kunne sætte skub i maven.. men det gjorde det ikke og man kunne se på ham at han fik det mere skidt og træt var han også.

Så tirsdag morgen var der ingen anden udvej end at køre til dyrlægen igen for at få ham åbnet - og det blev han. Gudskelov kunne de presse og hive det ud af tarmene så de ikke også skulle åbne dem - og ud kom en rund kugle som ikke var en bold - men grus, jord og sand!!! og det var der vist en del af i tarmene på ham!
Nu har han ikke jordens bedste mave i forvejen - og han er ikke en hund der graver huller - det overlader han til Cudjo, Caia og Hazy.. og han spiser heller ikke jord, så det eneste jeg kan forestille mig er, at han får så meget jord med op når han skal tage sine bolde fra jorden - fra tid til anden er alle tænder jo smurt ind i jord når han hugger ned efter bolden! og det kan hans mave så ikke omsætte for de andre gør jo det samme og har ingen problemer.

Har dog fået fortalt og læst at "gamle" hunde kan få problemer med fordøjelse og forstoppelse - så her følger han så for første gang hvad der står i bøgerne :-)

Tirsdag ved middagstid talte jeg med dyrlægen og Kactus var ved at vågne - så ved 15 tiden kørte jeg afsted for at hente en noget træt og slingrende Kactus.
Tirsdag aften begyndte han at vågne rigtigt og jeg kunne få lidt mad i ham og natten gik fint. I går spiste han med stor appetit og der var kommet gang i maven igen.
Og han går rundt med sko og sin bamse og hygger som han plejer - så han er ved at komme helt til hægterne igen - dejligt!

Det er utroligt så påvirket man bliver når ens hunde er syge - man er jo i en helt anden verden!

I dag hvor alt er vel med Kactus og jeg har fået sidste melding fra Frodo om at alt går rigtig fint der også så vil jeg slappe af og nyde resten af min ferie!

Vi skal have træningsweekend for Bouvier her i weekenden og det bliver rigtig hyggeligt! og næste uge er planen kun at slappe af og lave så lidt som muligt :-)

torsdag den 29. juli 2010

Lhasa Apso og Bouvierhvalpe igen



Lhasa Apso og Bouvierhvalpe...






... hygger sig gevaldigt skal jeg hilse og sige!

Her til formiddag blev bilen pakket med 8 hvalpe og 2 voksne! Vi skulle på besøg hos Pernille og Erik (Kennel Medoc) der opdrætter Lhasa Apso (og har tidligere opdrættet Bouviers)...

Vel ankommet - uden den store larm i bilen - med undtagelse af de første 10 minutter - ja, de bliver bedre og bedre til at køre i bil :-) tog vi dem ud af bilen og satte dem i indhegningen som Pernille havde fikset til dagen!
De var meget interesseret i de hunde på den anden side af hegnet - og for at det ikke skulle blive for meget tog vi en Lhasa ud af gangen.. Der blev snuset og så gik legen igang - og der kom flere og flere Lhasaer ud i indhegningen - til stor morskab for alle. Til sidst var alle ude og hegnet blev åbnet til terassen - så var der frit spil over det hele! Så også terasse og køkken blev inspiceret... Efter en times leg faldt hvalpene omkuld på terassen og sov den næste 1,5 time mens vi fik lidt morgenmad/brunch inklusive en kæmpe torsdagssnegl :-)

Så var det på tide at køre hjemad - hjem gik det ikke helt - for jeg havde en aftale hos Kim og Kate hvor Lone Jørgensen kom forbi - hun er uddannet til at massere og rette hundene op. Så Cudjo og Caia skulle lige have et tjek.. Da hvalpene sov sødt i bilen (denne gang stort set hele vejen) - besluttede jeg mig for at lade dem sove og dermed køre direkte. Hvalpene sov som 8 sten hele tiden - også den time det tog hos Kim og Kate - også hele vejen hjem derfra! Fantastisk at kunne køre med bilen fyldt med hvalpe uden en lyd!

Vel hjemme igen fik de lidt mad, legede lidt og så var der ro :-)

tirsdag den 27. juli 2010

Som tiden går

og det er ikke til at forstå at hvalpene bliver 8 uger på lørdag!
Det er gået alt for hurtigt - og det gør det hver gang...

Der er dog ingen tvivl om at hvalpene snart er klar til at flytte ud i deres nye flok (familie)..
Hver dag er sker der en udvikling for dem - de bliver mere og mere selvstændige - søger nye udfordringer og skal opleve mere og mere...

Lørdag morgen var jeg lidt presset... jeg skulle lige ud på grunden med hunden og gå en morgenrunde. Caia stod med alle hvalpene der lige skulle have en morgentår fra deres mor (ja, de dier stadig hos hende).. og så gik jeg afsted med de andre... Da jeg kom ud fra "skovområdet" så var der hvalpe alle steder.. dog manglede jeg et par stykker... umiddelbart efter kom Caia ud fra skovområdet og efter noget tid kom der 2 hvalpe.. man bliver sådan lidt urolig - ikke at de kan komme ud for alle 9.000 m2 er indheget - men alligevel! Alle var nu inden for synsvidde men godt spredt over hele området :-)

Kactus er blevet mere og mere legeonkel - jeg tror faktisk han synes det er lidt hyggeligt at gå og nusse med hvalpene - og de må også godt kravle på ham.. dog bliver han lidt knotten når de kravler op til ham i hans kurv, men han bliver dog liggende alligevel.

Jeannette var her i weekenden for vi skulle teste hvalpene - og testen bekræftede mine observationer og alligevel blev jeg noget imponeret over deres resultater..
Vi fik bekræftet at alle hvalpe ligger relativt højt på skalaen - ingen af dem er tilbageholdende eller mutte eller ikke engagerede - alle er med og engagerede i hvad der sker og er meget sociale.. nogle udviser selvfølgelig mere dominans end andre og nogle giver lidt lettere op end andre når de finder ud af at de ikke kan bestemme :-)

Vi fik også gået lidt flere spor med nogle af dem - og de har altså nogle gode anlæg for dette også...

Deres aktivitetsniveau er stærkt tiltagende.. og der skal bare være fart over feltet hele tiden... Legen tager til og bliver mere og mere voldsom... de får nogle flipture og det er virkelig underholdende at se de små ræse rundt :-)
Vi har stillet et bur op i haven og det har de meget glæde af - de ligger i buret, og leger i og uden for buret. 2 af dem fik den ide at skulle slås på hver sin side af buret - 1 inde og 1 ude og så gik det på skift :-)

Den ene af hannerne har fundet ud af at det er sjovt at bade i vandskåle! så op i vandskålen og grave... typisk bouvierting at gøre...
Og det med at gå i skålene ligger til dem - i går havde jeg mit hyr med at få givet de voksne mad - for 3 af hvalpen mente helt klart at de også skulle spise med! og de voksne er jo så søde så de lader dem gøre det!

Senere i dag skal vi have dem alle klippet, klippet negle m.v. og så går turen til dyrlægen i morgen!

Mere nyt herfra i løbet af ugen :-)

fra haven igen :-)


7 uger - flere billeder





På tur i haven - 7 uger





mandag den 26. juli 2010

Fredag ude og kigge på heste

Nedenfor kan i se billeder fra vores besøg hos nogle Heste. NP og Irene kender nogle i nærheden der har heste og havde spurgt om vi måtte komme forbi med hvalpene så de kunne opleve hestene... Det er jo superdejligt at have disse muligheder - stort tak til NP og Irene og jer der har hestene (kan ikke huske hvad I hedder).

Fredag aften startede vi med at "laste" bilen med hundehvalpe og Caia. Hvalpene blev fordelt med 2 i hvert bur og Caia i ekstraburet.. Det er lidt lettere at få dem ind og ud af burene når der kun er 2 i hver.. ellers står man der med alle talenter og skal forsøge at holde flere inde mens man tager en enkelt ud....

Som om torsdagen så var der nogle der absolut ikke synes de skulle køre bil - nok nærmere være i bur! for samme sceance - høj hale og brok over at være der! Ingen af dem har vist tegn på køresyge eller utryghed - mere en konstatering af at det gider de bare ikke! Vi kom frem til Langesø - kun en kort tur. Vi tog 4 af hvalpene ud og lod resten blive i bilen sammen med Caia. Det tog kun ganske kort tid så var der ro på de andre - og de lå faktisk og sov i burene da vi kom tilbage efter 1. runde...
Sådan var det også med næste hold da vi havde byttet..

Hvalpene fik en på opleveren af at se på hestene - de var nysgerrige og helt imponerede over de store dyr. Vi tog dem op og heldigvis var der en af hestene der var nysgerrig nok til at ville snuse til hvalpene - også det tog de helt fint.

De fik også lidt mere "gå i snor" træning - og det virkede som om at det nu er helt naturligt - selvfølgelig er der et par enkelte som lige skal bide i linen når de går :-)

Om eftermiddagen havde jeg nået at gå tur med 4 af hvalpene - på med halsbånd og snor og godbidder i lommen. Turen var ikke så lang - ned af indkørslen og ud til vejen for at kigge på biler...

Flere hundehvalpe og heste :-)





Heste og hundehvalpe...





torsdag den 22. juli 2010

Biltur, gå i snor og træning....

I dag havde jeg besluttet at hvalpene skulle med til træning.. Synes ligesom at kunne fornemme på dem at der skal ske noget mere end "bare" at være her... (på trods af at vi virkelig aktiverer og stimulerer dem) - det er bare en fornemmelse!
Ekstra bur blev sat i bilen så der var plads til alle - man skal ikke fornægte kapaciteten af en Fiat Doblo.. 10 hunde blev det til - selvom de 8 var hvalpene :-)
2 i et bur, 3 i de to andre og Cudjo og Caia i hver deres....

Jeg ved ikke hvorfor der altid skal være en eller to der bare larmer når man kører bil!!! det var der så også i dag.. ikke noget med at sætte sig i et hjørne og hyle op - nej man går rundt med halen i vejret og larmer bare for at gøre opmærksom på at dette her passer mig ikke!!!

Efter 10 minutter var vi fremme på træningspladsen og ud kom den transportable hvalpegård - 6 hvalpe i gården og 2 i snor!
Så skulle den store verden undersøges.
Alle kom ud af hvalpegården en efter en i snor - første gang de har haft rigtige halsbånd og snor på.... NP, Irene, Charlotte og Mai-Britt gav en hånd med og gik også rundt med hvalpene - så de kom ind og ud af hvalpegården på skift flere gange!

Mai-Britt hentede Xantos - en fantastisk lækker schæferhan på 2 år - han er super til hvalpe - så ham fik de også hilst på... Da Steen var færdig med at figurere for alle hundene kom han og Viva (hans gamle schæfertæve på 10) hen til hvalpene - også hun er en super god tæve for hvalpene at hilse på....

Parkeringspladsen er tæt ved vejen og hvalpegården var placeret 10 meter fra - så de fk også rigelig med tilvænning med forbikørende biler og busser!

Hvalpene synes ubekymret over alle de nye oplevelser og omgivelser og alt hvad der skete omkring dem - dog skulle de lige vænne sig til andre gø-lyde - schæfere gør altså bare på en anden måde end en Bouvier :-)

Efter et par timer var hvalpene ved at være godt trætte - så vi pakkede bilen og kørte hjem - en anelse mindre larm på hjemturen!
Håbet var at de ville gå omkuld når de kom hjem - men nej!

De fik mad og i dagens anledning blev det også til dessert - høfligt serveret af deres mormor som synes hun skulle gylpe lidt lækkerier op til dem...
Nu er jeg ikke sart og jeg ved godt det er naturligt men hmmm.. det hører altså stadig ikke til det mest lækre.. men hvalpene er vilde med det (det er så heller ikke første gang Hazy har gylpet mad op til dem - med det resultat at når de ser hende og hun piber så render de alle rundt og søger hendes mund - resultat - opgylpet BARF mad! (råt kød))...

Og efter en lille times tid så gik de omkuld!

onsdag den 21. juli 2010

Så kom der billeder på....



... og undskyld at det har taget nogen dage!!! men tiden flyver afsted...

Som skrevet i lørdags så skulle hele banden ud og gå slæbespor og det gik rigtig fint.. Med dåsemad i en sok og en god portion hakket oksekød gik vi i gang... nogle af hvalpene gik målrettet og andre havde også lige et par ærinder på vejen.. men alt i alt super resultater og deres evner blev testet og det ser så absolut lovende ud for dem alle...

Ellers har vi trænet bord-træning - altså at stå stille på et trimmebord og også blive børstet.. en svær øvelse når man synes det er sjovere at lege på gulvet!

Udover at tæve hinanden :-) og lege i et væk så bruger de tiden på at grave huller i jorden (vi har fjernet 1 række fliser fordi de er ved at underminere terassen i hvalpehaven - men hvad, den skulle vel lægges om på et tidspunkt - og det bliver så her i ferien tror jeg!).. spise alt hvad de kan komme i nærheden af af pinde, blade m.v. så udforsker de nu mere end før...

I dag har de været med på hele morgenturen rundt på grunden - naturligvis i hvalpetempo... det var lidt lettere sidste år kun at skulle holde styr på 3 - men med 8 hvalpe og 3 voksne ræsende rundt så kan man godt blive en anelse presset fra tid til anden :-) Nogle løber med de voksne, andre skal lige ind i "skovbunden" og undersøge og så skal andre lige i en anden retning. Samtidig med det så synes Cudjo det er fantastisk at have dem med på tur så han kører op i et gear og ræser rundt så man tror han skal løbe alle ned.. men på den mest galante måde får han undgået at løbe hvalpe og mig ned midt i hans ræserflip... Og hvalpene - ja de har snart vænnet sig til det så de tager det med ophøjet ro....

Som dagene går bliver de mere og mere bevidste om at følge med og have fokus på mig - og ikke kun deres mor. Det er også tydeligt at se når man åbner lågen til hvalpehaven så kommer løbende imod en - fantastisk modtagelse at få - også selvom man kun har været væk i 5 minutter :-)

Og vores nyindkøbte "mariehøne" = badebassin er en fantastisk ting! særligt når låget er på - så er den nemlig sjovere... de bruger rigtig meget tid på at kravle op på den - nogle glider ned igen og andre får klart ejerfornemmelser og skal holde de andre væk - så den er genstand for megen leg...

Men en enkelt har vist sig som et rigtig badedyr.... Jeg havde et stort fad som egentlig bare blev stillet på terassen for jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle gøre af det... det er af metal og stod på en kant så det vippede... det var en sjov leg at løbe over så det larmede og bevægede sig!!!
Jeg tænkte det kunne have et praktisk formål udover at være legetøj - så det er nu omdannet til kæmpe vandskål! til stor fornøjelse for den ene af hannerne som synes det er fantastisk at tage fodbad og stå og plaske i vandet! De andre er noget mere moderate og bruger det kun som vandskål!

Det er bare at konstatere at der sker noget hver eneste dag - en udvikling man ikke tror før man har set det.. og se nogle hvalpe udvikle sig så hurtigt og ændrer sig i flokhierakiet det er så utroligt....

Fra morgenturen i dag og lidt blandet





Flere billeder 6 uger :-)